Det knager i »Novoland«. Dansk økonomi er i ukendt farvand

Da en af mine venner for nogle år siden blev mellemleder i Novo Nordisk, blev han introduceret til en hylde af ringbind, der indeholdt information om, hvordan man gjorde tingene i Novo. Det var forventet, at han satte sig ind i regelværket. Dem, jeg kender, der har været ansat i Novo Nordisk eller været i nærheden af giganten i Bagsværd, fortæller den samme historie. Om en virksomhed, hvor alt for mange ikke har nok at lave. Hvor man slås om opgaverne. Hvor der skabes oceaner af internt arbejde, der ikke blot retfærdiggør manges ansættelser, men også trækker energi og ressourcer fra at løse virksomhedens egentlige problemer. Pseudoarbejde vil nogen kalde det. Hvor organisationen ofte er handlingslammet, fordi alle beslutninger – store som små – skal op gennem systemet. Det virkede måske, da Novo Nordisk var en gammeldags pengemaskine, hvor de stigende kurver for antallet af diabetespatienter i verden sikrede en stabil fremgang. Og muliggjorde et tungt bureaukrati. Det paradoksale er, at Novos netop fratrådte topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, for syv år siden fortalte på et medarbejdermøde, at han ville »kaste nogle håndgranater« i forbindelse med en diskussion om behovet for at forenkle eller fjerne nogle interne processer, som var blevet meget bureaukratiske. Måske er Novo Nordisk blevet sin egen værste fjende. Ved at kaste sig ind på et nyt og meget konkurrencepræget marked for fedmeprodukter er svagheden nu ekstremt synlig. Det kan være, at man slet ikke vil opdage, hvis hver tiende ansatte i hovedsædefunktionerne forsvandt. Det kan faktisk være, at Novo Nordisk ville fungere bedre. En historisk betydning Når vi taler om den enorme indflydelse, som Novo Nordisk har haft på dansk økonomi – og dermed også risikoen, som den nuværende modvind udgør – er det vigtigt at huske, at Novo Nordisk ikke er i krise på samme måde, som mange andre kriseramte virksomheder har været det. Indtjeningen har det fortsat bragende godt – sidste år på over 100 milliarder kroner – og de markedsmæssige problemer på fedmeområdet handler i høj grad om, at man ikke har været i stand til at øge produktion og logistik i forhold til efterspørgslen. I onsdags præsenterede virksomheden sit regnskab for første halvår med en fremgang i omsætningen på 16 procent og 55 milliarder kroner i overskud. I forhold til de økonomiske effekter af Novos tillidskrise er det særligt fremgangen i omsætningen, som man skal hæfte sig ved. Kollapset i aktiekursen blev udløst af en nedjustering af forventningen til salgsvæksten fra 13 til 21 procent til 8 til 14 procent for året som helhed. Men det er altså – midtpunktet – en vækst på over ti procent. Det ville mange topchefer skære en arm af for at kunne levere. Når den nye topchef, Mike Doustdar, taler om »besparelser«, er det altså ikke nødvendigvis de mange milliarder i nye produktionsanlæg i Danmark og omverdenen, der skal skæres i. Faktisk kan det være, at en større spareøvelse skal bruges til at frigøre ressourcer til at accelerere investeringsprogrammet. Derfor skal man være ekstremt forsigtig, når man ser på de samfundsøkonomiske konsekvenser af Novos udfordringer. Novo Nordisk har spillet en afgørende rolle i dansk økonomi de senere år. Siden begyndelsen af 2018 er bruttoværditilvæksten i det danske samfund steget med 14 procent. Heraf udgør medicinalsektoren knap halvdelen af den samlede vækst. Det dukker også op i andre tal for det danske nationalregnskab. Meget af det er gennem det, der hedder eksport, som ikke krydser grænsen. Altså produktion af danske virksomheder i udlandet til udlandet. Meget af det er også dukket op i overførsler fra udlandet – og som store hop i investeringer i intellektuelle rettigheder. Siden begyndelsen af 2018 er dansk økonomi samlet set vokset med 12 procent. Uden denne eksterne eksport er stigningen på mindre end én procent. I 2023 voksede BNP med 1,8 procent. Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,1 procent. Når Danmark skal bruge mange milliarder ekstra på Forsvaret for at nå målet om fem procent af BNP, har Novo Nordisks succes i udlandet været med til at sende beløbet i vejret. Der er ikke mange direkte danske arbejdspladser i produktionen, der ikke ligger i Danmark, om end – særligt i Novos tilfælde – det har finansieret en betydelig udbygning af medarbejderstaben i Danmark. Ifølge virksomhedsregistret er antallet af ansatte i selve Novo Nordisk i Danmark steget med 11.000 personer siden 2022. I samme periode er den samlede stigning i beskæftigelsen i Danmark på 64.000 personer. Novos andel af den samlede beskæftigelse i medicinalindustrien er steget fra 68 procent til 83 procent siden 2019. Milliardstore investeringer Dertil kommer den massive investeringsstrategi, der ikke dukker op under Novo i hverken aktivitet eller beskæftigelse. Meget af det ligger i byggeriet. Gennem investeringerne har Novo Nordisk langt større betydning lokalt end nationalt. Ikke mindst omkring hovedfabrikken i Kalundborg, hvor man i 2023 annoncerede en investering på 17 milliarder kroner. Ifølge en beretning fra Kristeligt Dagblad fra foråret 2024 solgte varehuset Biltema i Kalundborg på halvanden måned 17.500 hotdogs til de mange håndværkere, der strømmer til Novo Nordisk-byggeriet. Hos den lokale Circle K solgte man så mange flæskestegssandwich, at der dagligt skulle bruges 30 kilo flæskesteg. Dagligvarebutikken Meny i Kalundborg femdoblede omsætningen. Eller de ni milliarder kroner til et nyt produktionsanlæg ved Odense. Eller 16 milliarder kroner til et produktionsanlæg i Hillerød. Novo er den største arbejdsgiver i den nordsjællandske hovedby, men det store træk på håndværkere og byggefolk har været med til at forsinke det i forvejen stærkt forsinkede byggeri af et nyt supersygehus. Novo dominerer også, når det kommer til, hvor meget virksomhederne bruger på forskning og udvikling. EUs opgørelse viser, at Novo sidste år var nummer 55 i verden og brugte lige så meget på forskning, som de 11 efterfølgende danske virksomheder tilsammen. Dertil kommer de enorme summer, som Novo Nordisk Fonden har til rådighed til forskning. Novofonden støtter 14 procent af al offentlig forskning og finansierer hver femte forskers arbejde og løn alene på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Vil de kommende besparelser ramme forskningen og udviklingen? Det kan sagtens være, at virksomheden får en mere resultatorienteret tilgang til forskning. Ligesom med de mange hovedsædefunktioner er det dyre stole, hvor små nedskæringer i antal giver store kronebesparelser. Virum har udviklet sig til et mekka for udenlandske Novo-ansatte. En fyringsrunde vil – måske – kunne mærkes lokalt på boligmarkedet. Ifølge Boligsiden er boligpriserne i Virum siden begyndelsen af 2018 steget næsten dobbelt så meget som i hele landet. Nokia-effekten skal man ikke være bange for For alle os mange andre er Novos udfordringer først og fremmest koncentreret om værdien af vores aktieporteføljer. Novo er den vigtigste danske folkeaktie. Siden toppen i juni sidste år er Novo-aktien faldet med 68 procent. For mange danskere og danske pensionskasser betyder det »højt at flyve og dybt at falde« i forhold til udviklingen i aktieformuen. Men det er kun papirpenge. Man har ikke tabt eller tjent, før man har solgt. Spørgsmålet er, om stigningen i aktiekursen udløste et forbrugsboom på forventet formuegevinst. Og altså, om faldet i aktiekursen nu omvendt vil trække ned i forbruget. Måske for nogle få med meget store Novo-formuer, men der er ingen tegn på det for husholdningerne som helhed. Danskerne har i hele denne periode forbrugt stadigt mindre af den løbende indkomst og sat stadigt flere penge i banken. Det er altså det modsatte af, hvad man skulle forvente, hvis der var en positiv formueeffekt på forbruget. Men hvad med de medarbejdere, som Novo ikke længere vil have brug for? Her er der en vigtig læring fra Nokias påvirkning af finsk økonomi, men også de amerikanske teknologigiganters ansættelsesbonanza i et par år fra 2021. Mange ansættelser på kort tid øger risikoen for, at de senest ansatte ikke leverer helt det samme bidrag til værditilvæksten i virksomheden som de oprindelige – og dermed i samfundet. Da Novo – ligesom Nokia og teknologigiganterne – også er lønførende, betyder det, at Novo nok har ansat en del, der ikke er deres løn værd, og som ville have en større værdi i andre medicinalselskaber. En analyse fra Den Internationale Valutafond (IMF) konkluderer, at de tidligere Nokia-ansatte var med til at løfte resten af økonomien, da de øgede værditilvæksten på deres nye arbejdspladser, samt at denne effekt var større, jo længere tid de havde arbejdet i Nokia. Nokia havde måske støvsuget det finske arbejdsmarked for de bedste hjerner, men Nokias forskning og udvikling skabte ny værdi i form af forbedret humankapital. I og med at en stor del af Nokias forskningsaktiviteter foregik i Finland, kom disse investeringer i forskning også den finske økonomi til gavn. Og Nokia holdt ikke op med at investere i forskning og udvikling, selvom omsætningen faldt. Faktisk udgjorde forskningsudgifterne en stigende del af omsætningen. Da de store amerikanske teknologiselskaber løb ind i en periode med faldende aktiekurser, begyndte de at afskedige igen. Det ramte boligmarkederne i Seattle og Austin, men undersøgelser viste, at de fyrede blev selvstændige eller fandt job i mindre selskaber. Det har nok givet et større samfundsudbytte end produktion af uendelige powerpoint-præsentationer hos en gigant. Novo Nordisk har stor betydning for dansk økonomi. Der er intet overhovedet, der tyder på, at Novos problemer vil give sig udslag i lavere produktion – tværtimod skulle den gerne stige hurtigere, hvis ledelsens strategi lykkes. Det er altså ikke her, at vi risikerer en lavere samfundsaktivitet på grund af Novos problemer. Novos succes har også været med til at styrke den uddannelsesmæssige interesse for life science og styrker den danske forskning. Det øger sandsynligheden for, at der også fremover kommer nye selskaber som Novo Nordisk. Lægemidler er en dansk styrkeposition. Dét vil ikke ændre sig. Men der gik måske lidt »Konen med æggene« i den i Bagsværd. Og organisationen skal nok trimmes til at klare sig i den nye verden, som Novo Nordisk selv har valgt at træde ind i. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/det-knager-i-novoland-dansk-oekonomi-er-i-ukendt-farvand